| NemID - FAQ | | | |
|
|
- Hvad er NemID?
- Hvor kan jeg bruge NemID?
- Hvem kan få NemID?
- Hvem står bag NemID?
- Hvordan kommer jeg med?
- Hvordan bruger jeg NemID, når jeg fremover skal ind på en hjemmeside?
- Lyder det ikke lidt indviklet?
- Hvad er et nøglekort, og hvordan får jeg det?
- Kan jeg selv bestemme, hvornår jeg får et nyt nøglekort?
- Er nøglekortet personligt?
- Hvad gør jeg, hvis jeg mister mit nøglekort?
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder en andens nøglekort?
- Må andre – fx min ægtefælle – bruge mit nøglekort?
- Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om, at nogen bruger mit NemID?
- Hvad sker der, hvis jeg glemmer mit bruger-id og/eller adgangskode?
- Kan jeg logge på Nordbank fra alle computere – også i udlandet?
- Kan NemID bruges til sikker mail?
- Hvilke oplysninger om mig bliver opbevaret eller registreret?
- Hvorfor skal brugerens NemID og identitetsoplysninger ligge hos DanID?
- Hvilke oplysninger om mig får de hjemmesider, hvor jeg bruger NemID?
- Kan mit forsikringsselskab få oplysninger fra min bank, når jeg bruger NemID begge steder?
- Hvordan kan dårligt seende bruge NemID?
- Hvordan kan blinde bruge NemID?
|
|
|
NemID er en ny, nem og sikker måde at få adgang til digital kontakt med din bank, det offentlige og private virksomheder. Vil du tjekke din bankkonto? Se din skattebillet? Flytte adresse? Gør det, når det passer dig, uanset hvor du er: Med NemID skal du ikke længere huske flere forskellige passwords, men kan nøjes med ét bruger-id og én adgangskode til alle kontakter. Du kan logge på med NemID fra en hvilken som helst computer, både i Danmark og udlandet.
Til toppen af siden
|
|
|
NemID tages i brug i alle netbanker i løbet af 2010, og inden året er gået, kan du også bruge NemID til at logge på alle offentlige hjemmesider. Desuden kan private virksomheder vælge at bruge NemID til sikre transaktioner for kunder og medlemmer. Se efter NemID-mærket på de hjemmesider, du bruger.
Til toppen af siden
|
|
|
Alle, der er over 15 år og har et CPR-nummer, kan få NemID, som både kan bruges til netbank og alle andre steder. Hvis du er under 15 år, kan du få NemID, der kun kan bruges til Nordbank. Og hvis du er over 15, men ikke har et CPR-nummer, kan du få NemID, der kun gælder til Nordbank. Du behøver ikke være dansk statsborger: du kan også få NemID, hvis du kun har en dansk opholdstilladelse.
Til toppen af siden
|
|
|
Det gør DanID A/S. DanID er et selskab i PBS-koncernen, der ejes af Danmarks Nationalbank og en række danske pengeinstitutter. PBS flytter penge og informationer mellem private, virksomheder og offentlige institutioner. PBS står også bag Dankortet og Betalingsservice.
Til toppen af siden
|
|
|
Vi ændrer vores sikkerhedsløsning i løbet af 2. halvår 2010 . Du får besked via Nordbank, og kort tid efter vil du få tilsendt dit NemID-nøglekort (læs om nøglekortet nedenfor). Når du har modtaget dit kort, skal du blot følge instruktionen på Nordbank-siden. Her kan du bl.a. vælge bruger-id og personlig adgangskode.
Til toppen af siden
|
|
|
Log på i to trin: -
Trin 1 Indtast dit bruger-id og din personlige adgangskode -
Trin 2 Du bliver bedt om at indtaste en ”nøgle”, som du finder på dit nøglekort. Nøglen skal parres med et nummer, som bliver vist på din skærm. Når nøglen er indtastet korrekt, er du logget på. Til toppen af siden
|
|
|
Jo, men i praksis er det enkelt, og processen bliver hurtigt en rutine. Fordelen ved to-trins-processen med ”noget i hovedet og noget i hånden” er, at den giver det løft til sikkerheden, der gør det trygt at handle eller kommunikere på nettet: Det er kun dig, der har koderne i hovedet og kortet i hånden. Ingen kan hacke sig ind på dit nøglekort.
Til toppen af siden
|
|
|
Når vi går over til NemID, modtager du automatisk et nøglekort, som bliver sendt til dig af DanID. Nøglekortet er af pap og kan foldes til Dankort-størrelse. Alle kort er forskellige, og det er systemet, der suverænt bestemmer rækkefølgen af numre og nøgler. Der er 148 nøgler på kortet, og når du har 20 nøgler tilbage, får du automatisk tilsendt et nyt kort. Hvis du har brug for flere kort (fx før en længere rejse), kan du få udleveret op til 10 kort i banken, på et skattecenter eller i et borgerservicecenter. Husk identifikation, som fx pas eller kørekort.
Til toppen af siden
|
|
|
Ja. Gå ind på www.nemid.nu, vælg selvbetjening og angiv det antal nøgler, der skal være tilbage på dit nøglekort, før systemet automatisk sender dig et nyt.
Til toppen af siden
|
|
|
Ja. Det kan (og må) udelukkende bruges af den, som kortet er sendt til. Nøglerne kan kun bruges sammen med et bruger-id og en adgangskode, så man kan ikke bruge andres nøglekort. Du må naturligvis heller ikke give dit nøglekort og din adgangskode til andre – heller ikke ved at kopiere eller scanne det.
Til toppen af siden
|
|
|
Kortet kan ikke bruges til noget, hvis man ikke også har det bruger-id og den adgangskode, der hører til. Hvis du mister kortet, skal du alligevel for alle tilfældes skyld spærre det hurtigst muligt og bestille et nyt. Det gør du på én af følgende måder: -
Henvend dig i banken, på et skattecenter eller i et borgerservicecenter -
Ring til NemID Support på 80 30 70 50. Til toppen af siden
|
|
|
Aflever det i et borgerservicecenter, på et skattecenter eller i det nærmeste pengeinstitut, så det kan blive spærret og kortets ejermand kontaktet.
Til toppen af siden
|
|
|
Nej, kortet er strengt personligt og kan kun bruges med dit eget bruger-id og personlige adgangskode. Hvis du giver dit nøglekort og dine koder til andre, kan de logge på og underskrive digitalt på dine vegne alle de steder, der er tilknyttet NemID.
Til toppen af siden
|
|
|
Hvis du har mistanke om misbrug, skal du omgående spærre NemID ved at henvende dig til banken, borgerservicecenter, skattecenter eller til NemID Support på 80 30 70 50.
Til toppen af siden
|
|
|
Glemt bruger-id: Gå ind på www.nemid.nu under selvbetjening. Indtast dit CPR-nummer, din adgangskode og en nøgle fra nøglekortet. Så kan du se dit bruger-id. I stedet for CPR-nummeret kan du taste dit NemID-nummer (det står i velkomstbrevet med dit nøglekort).
Glemt adgangskode: Du kan få udstedt en ny, midlertidig adgangskode ved at kontakte banken, borgerservicecenter, skattecenter eller NemID Support. Hvis du tidligere har oplyst dit mobilnummer til NemID, kan du også få den midlertidige adgangskode via sms. Du kan selv vedligeholde dine personlige oplysninger sikkert på www.nemid.nu.
Til toppen af siden
|
|
|
Ja, hvis du medbringer dit nøglekort. Med NemID kan du logge på Nordbank fra en hvilken som helst computer, der opfylder bankens krav til styresystem, browser og Java. Er du bortrejst længe, kan du få op til fire nøglekort udleveret af banken, borgerservicecenter eller skattecenter. Alternativt kan du – hvis du har fast bopæl på rejsen – logge på www.nemid.nu, ændre din adresse og få op til tre nye nøglekort sendt til dig i udlandet.
Til toppen af siden
|
|
|
Ja, fra efteråret 2010 giver NemID også mulighed for at udveksle sikker, krypteret e-mail. Gå ind på www.nemid.nu og download det program, der gør det muligt. Programmet fungerer på både Apple Mac, Microsoft Windows og Linux.
Til toppen af siden
|
|
|
DanID opbevarer dit navn, adresse og CPR-nummer sammen med oplysninger om NemID. Hvis du har oplyst dit mobilnummer og din e-mail-adresse, bliver disse oplysninger også opbevaret. Når du bruger NemID, registrerer DanID tidspunktet, brugeridentiteten og den IP-adresse, du bruger NemID fra. Desuden kan du vælge at få registreret, hvilke hjemmesider du bruger NemID på. Den funktion kan du tilmelde dig på www.nemid.nu. Alle oplysningerne er kun til din egen information; dog kan politiet med en dommerkendelse også få adgang til oversigten, hvis der er mistanke om misbrug.
Til toppen af siden
|
|
|
Det er en grundlæggende forudsætning for både sikkerheden og brugervenligheden, at NemID opbevares hos DanID. Dels fordi mobiliteten og brugervenligheden er større, når der ikke skal installeres programmer eller nøglefiler på brugerens egen computer, og dels fordi det øger sikkerheden. Erfaringerne viser desværre, at kriminelle i stigende grad angriber brugernes pc. Det undgår man, når oplysningerne ligger hos DanID.
Til toppen af siden
|
|
|
De hjemmesider, du logger på med NemID, får information om, hvem du er. Hvis virksomheden bag hjemmesiden er godkendt til at bruge CPR-numre, kan de få det som en identifikation af dig - ellers får de et andet identifikationsnummer. Men de får ikke adgang til hverken dine adgangsoplysninger eller nøgler.
Til toppen af siden
|
|
|
Nej. Når du bruger NemID, får virksomheden udelukkende information om, hvem du er. De får ikke oplysninger om, hvor du ellers bruger NemID – og de kan heller ikke bruge NemID til at udveksle oplysninger om dig.
Til toppen af siden
|
|
|
Mange med dårligt syn bruger i dag en computer, hvor indstillingerne – fx skærmbilledets størrelse – er anderledes end standarden. Den primære udfordring ved brugen af NemID vil altså være at læse informationerne på nøglekortet. Derfor tilbyder NemID dårligt seende at få nøglerne udskrevet med en større skrift end ellers.
Til toppen af siden
|
|
|
Langt de fleste blinde computerbrugere har i forvejen særligt udstyr – fx med specialtastatur og en stemme, der læser teksten på skærmen højt. Derfor er det ikke umiddelbart vanskeligt for blinde at indtaste bruger-id og adgangskode. Derimod vil det være svært at identificere nøglerne på nøglekortet – og derfor tilbyder NemID en særlig tjeneste til blinde, der kan blive ringet op og få nøglen læst højt i telefonen. Brugeren vil blive ringet op, når han/hun har indtastet bruger-id og adgangskode. Opkaldet er gratis, hvis brugeren befinder sig i Danmark på opkaldstidspunktet. Er brugen i udlandet, skal han/hun selv betale for opkaldet.
Til toppen af siden
|
| | | | | | |
|